Fredericia HK fyrede tirsdag aften Nick Rasmussen som træner for klubbens håndboldherrer i Tele2 Ligaen.
Holdet har ellers fået en fornuftig start på årets sæson, men efter søndagens nederlag på otte mål på hjemmebane til Tvis/Holstebro gik Nick Rasmussen ud i medierne med kritik af klubbens ledelse, ligesom han forklarede, at han var bekymret for »arbejdsmiljøet i truppen«.



























