Jens Eriksen og Martin Lundgaard er klar til finalen ved Super Serie-turneringen Denmark Open i Odense.
Efter en fantastisk koncentreret og tålmodig indsats lørdag middag vandt den danske herredouble 21-16, 21-23, 21-19 over de kinesiske eksverdensmestre Fu Haifeng/Cai Yun, der ligger nummer to på verdensranglisten.



























