Selv om Anders Hansen gik en skidt anden runde ved Volvo Masters-turneringen i golf, der spilles på Valderrama-banen i Spanien, var der alligevel grund til dansk glæde, efter at fredagens sidste putt var sænket.
Nordjyden Søren Kjeldsen gik nemlig banen rundt i 70 slag, hvilket er ét slag under par og er således placeret på den delt tredjeplads med en samlet score på en over par.




























