Den ombruste russiske tennisspiller Nikolaj Davydenko fik en smule oprejsning, da mændenes professionelle tennisorganisation ATP i dag gav ham medhold i sin anke af den bøde, han blev idømt i forbindelse med ATP-turneringen i St. Petersborg.
Verdens nummer fire tabte ved den lejlighed til kvalifikationsspilleren Marin Cilic og blev undervejs efter en række dobbeltfejl advaret af kampens dommer, der ikke mente, at Davydenko spillede for at vinde.



























