Det danske ishockeylandshold vil gerne tage endnu et spring op ad verdensranglisten og har derfor i denne sæson forsøgt at få arrangeret træningskampe mod endnu bedre modstandere, end man har haft i tidligere år.
Blandt andet deltog holdet i weekenden for første gang nogensinde i Deutschland Cup i Hannover, hvor A-nationer som USA og Tyskland ydede god sparring.




























