Med sin sejr i anden runde af Swedish Open i Stockholm er Danmarks bedste bordtennisspiller Michael Maze næsten sikker på at komme med til OL i Beijing i 2008.
Danskeren ligger nummer 18 på den rensede verdensrangliste, hvor de 20 bedste sikrer sig direkte kvalifikation til Kina, og med sejren bliver han svær at hente for de nærmeste konkurrenter. De skal sikre sig en nærmest umulig plads i semifinalen i den svenske turnering for at true OL-billetten.



























