Fem mænd med forbindelse til den engelske Premier League-klub Portsmouth blev onsdag anholdt og afhørt af det engelske politi i en bedragerisag.
Blandt dem var en af favoritterne til den ledige post som engelsk landstræner, Portsmouths manager, Harry Redknapp. Ifølge Redknapp selv har han dog ikke gjort noget ulovligt, ligesom han ikke skulle være mistænkt i sagen.



























