Håndboldkvindernes landsholdskeeper Karin Mortensen vil alligevel ikke fortsætte sin karriere i den sydfynske håndboldklub GOG-Svendborg. Ifølge TV2 Sporten agter Ikast-Bording-målmanden ikke at tiltræde den kontrakt, som hun ellers skrev med fynboerne umiddelbart inden jul, og det har hun meddelt klubben. Forhandlinger i gang I dag meddelte klubben da også i en pressemeddelelse, at der er usikkerhed om Karin Mortensens tiltrædelse i klubben. »Der foregår i øjeblikket forhandlinger med Karin Mortensen, og GOG Svendborg forventer en afklaring snarest«, skriver klubben i meddelelsen. GOG-træner Jan Pytlick vil hverken be- eller afkræfte den uventede udvikling.
Tvivl om Karin Mortensens GOG-aftale
Lyt til artiklen