De demokratisk vedtagne spilleregler i Dansk Håndbold Forbund er overholdt. Men flere førende idrætsjurister har alligevel sat spørgsmålstegn ved det retfærdige i, at et forbunds øverste politiske ledelse afgør, om nogen for eksempel optræder usportsligt - som i sagen om Anja Andersens etårige karantæne. Typiske regler for foreninger Ledelsen i Slagelse FH mener, at politikernes dom var farvet af et mangeårigt modsætningsforhold til Anja Andersen og derfor ikke kom frem til en fair dom. Men forbundet har hidtil afvist kritikken, og direktør Hans-Christian Jacobsen minder om, at reglerne er typiske for den danske foreningsmodel og vedtaget af medlemmerne. »Det kan godt være, at nogle mener, at man gør det på en anden måde ude i civilsamfundet, men nu lever vi altså efter den skandinaviske idrætsmodel, og der er det helt almindeligt, at repræsentantskabet giver beføjelser til forretningsudvalget og bestyrelsen til at afgøre sådan nogle sager. Hvis det skal laves om, skal vores medlemmer gøre det«, siger Hans-Christian Jacobsen til Ritzau. Stigende kommercialisering Men direktøren erkender, at forbundet befinder sig i en fase, hvor foreningskultur og traditioner lægger arm med den stigende kommercialisering i sportens bedste rækker. »Det er en stor udfordring for idrættens organisationer, herunder håndbolden, at hele den kraftige kommercialisering, der har fundet sted, betyder, at civilsamfundets love på en lang række områder vil få konsekvenser for idrættens måde at organisere sig på«, siger han. Måske konsekvenser for regler Divisionsforeningen, der er klubbernes brancheorganisation, opfordrer forbundet til at sørge for, at retssikkerheden ikke er anderledes for udøvere i håndboldens verden end det omgivende samfund. Det råd lytter DHF's direktør til. »Hver gang, der kommer en sag, skal man lære af den. Der vil muligvis være elementer af denne sag, der vil få konsekvenser for vores fremtidige regelsæt«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvis du synes, det er sjovt at høre om andres klager, så er bogen her en guldgrube
Debatindlæg af David Mathias Klausen