Team CSC og den danske ejer Bjarne Riis har vundet et af cykelsportens helt store løb, Paris-Roubaix. Den 25-årige schweizer Fabian Cancellara kom først over stregen på velodromen i Roubaix efter lidt over seks timer i sadlen. Tom Boonen blev toer Fabian Cancellara kørte de sidste 18 kilometer alene, og da han kørte ind på velodromen i Roubaix, var sejren sikker. Løbet fik en noget kontroversiel afslutning, da nummer to, tre og fire, Leif Hoste (Discovery Channel, Peter van Petegem (Davitamon-Lotto) og Vladimir Gusev (Discovery Channel) alle blev diskvalificerede for at have passeret en jernbaneoverskæring ulovligt. Dermed blev verdensmester Tom Boonen nummer to, mens Alessandro Ballan (Lampre) fik tildelt tredjepladsen. Riis: »Stor klasse« »Det er måske det største resultat i holdets historie, det er i hvert fald et af dem, for sådan noget er selvfølgelig svært at sammenligne. Paris-Roubaix er i mine øjne det flotteste éndagsløb i kalenderen, og den måde Fabian vinder det på, viser stor, stor klasse«, udtalte en særdeles tilfreds holdejer Bjarne Riis efter sejren. Også Cancellara havde svært ved at skjule glæden. »Det er en helt ubeskrivelig fornemmelse. Jeg har meget svært ved at sætte ord på, men det er helt klart det største øjeblik i min karriere. Hele holdet har stor andel i sejren, som vi har arbejdet målrettet frem imod i lang tid«,sagde en meget bevæget Fabian Cancellara efter dagens 259 barske kilometer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce