Danmark indkasserede i dag sit andet nederlag i to kampe ved VM i ishockey i Riga. I Skonto Arena blev danskerne mod USA nemlig hovedpersoner i lidt af et omvendt eventyr, der startede lovende, men sluttede skidt. Og trods sejrscifrene på 3-0 i amerikansk favør var kampen reelt aldrig rigtig spændende, selv om måltavlen i størstedelen af mødet indikerede noget andet. Danskerne magtede ganske enkelt ikke at tvinge USA op i højeste gear, og derfor kørte amerikanerne sejren hjem på automatpilot. Forstærket amerikansk hold Nu var Team USA godt nok også blevet forstærket med to NHL-backer kort før kampen. Men det ændrede næppe væsentlig ved billedet af et dansk hold, der forsømte at udnytte sine chancer i powerplay, og det gjorde arbejdsbetingelserne og chancen for en overraskelse ringe. Andrew Alberts, Yan Stastny og Richard Park sørgede for de amerikanske pletskud. Danmark uheldig Ret skal dog også være ret. Danmark var heldig med ikke at komme bagud kort før den første pause, da amerikanerne måtte se et forsøg kysse stolpen. Og i to danske overtalssituationer var savnet af kaptajn Jesper Damgaard tydeligt, når powerplayspillet skulle sættes op. Derfor kunne der trods den pæne åbning ikke indvendes meget imod, at USA bragte sig i front kort inde i anden periode. Frisk fra straffeboksen drønede Andrew Alberts ind bag de danske backer, modtog en perfekt pasning og smuttede udenom Peter Hirsch på mellemhånd. En kynisk straf efter endnu et dansk overtal løb ud i ingenting, og så var danskerne pludselig tvunget længere frem på isen. Det koster som bekendt i den bageste kæde, og derfor kunne Yan Stastny i to omgange lægge pucken i buret til 2-0, da han havde sidste stav på en hurtig amerikansk kontra minutter senere. Og hvad værre var, så glemte danskerne nu helt at afslutte, når chancerne for at teste målmand Craig Anderson bød sig til i en skidt periode. Blev udspillet Problemerne i overtal fortsatte i tredje periode og blev udstillet, da USA havde en mand til afkøling i fire minutter. Craig Anderson tog godt nok fint fra, men det burde alligevel være blevet til mindst en enkelt dansk scoring. Det lykkedes imidlertid ikke på en blandet dansk dag, hvor USA slap af sted med sejren for let. Peter Hirsch satte uheldigt punktum for beten, da han sjuskede med pucken til sidst, og så kunne Richard Park slå sejren fast. Tirsdag spiller Danmark mod Norge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























