Ren dansk finale i Singapore

Lyt til artiklen

Peter Gade og Kenneth Jonassen spillede sig i dag begge i finalen ved Singapore Open i badminton, men de måtte slide hårdt i det i semifinalerne. Topseedede Peter Gade slog i sin semifinale kineseren Bao Chunlai 21-15, 15-21 og 21-17, mens Kenneth Jonassen senere gjorde det af med endnu en kineser, da han vandt 25-23, 19-21, 21-16 over Chen Hong. Dermed levede de to danskere op til deres seedning som et og to i turneringen. Herredouble også i finalen Også i herredoublefinalen er Danmark repræsenteret, men det kunne heller ikke undgås, idet der i dag blev spillet en ren dansk semifinale. Thomas Layborn og Lars Paaske vandt efter et tæt opgør 17-21, 21-14, 21-15 over Jonas Rasmussen og Peter Steffensen. I finalen møder det danske par indoneserne Flandy Limpele og Sigit Budiarto. Finalerne spilles søndag morgen dansk tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her