Viborgs håndboldkvinder fik sat en østrigsk kæp i hjulet i bestræbelserne på at gå videre i Champions League. På udebane blev det således til et nederlag til storklubben Hypo Niederösterreich.
De østrigske værter diskede op med hurtigt spil, som Viborg havde store problemer med at matche. De store skytter fra den danske domkirkeby var voldsomt ueffektive i angrebsspillet, og det gav en lang række kontraløb, som Hypo-spillerne sikkert udnyttede. Ved pausen var hjemmeholdet foran 15-11.




























