Der resterede omkring 30 sekunder af Champions League-kvartfinalen i Viborg. Fejlagtigt blev Slagelses ellers storspillende Carmen Lungu vist ud i to minutter, selv om det egentlig var Mette Melgaard, der havde nedlagt Viborgs Lene Lund Nielsen. Konsekvensen var dog ikke til at tage fejl af. Fire mod seks Slagelse skulle spille de sidste sekunder af opgøret med bare fire markspillere mod Viborgs seks, og da Heidi Astrup samtidig omsatte straffekastet, var der bare et mål i Slagelses favør. Men Slagelse er jo Slagelse. Og holdet er et klassemandskab, så bedst som jyderne kunne lugte muligheden for uafgjort, afgjorde Bojana Popovic smart kampen, da hun smuttede uden om Viborg-forsvaret og scorede sikkert til 28-26. Vandt for Anja Få sekunder efter var det hele forbi. På Slagelse-spillerne spredte sig det ene store smil efter det andet, alt i mens de løftede op i spilletrøjen, så kameraerne kunne filme budskabet på maver og undertrøjer: »Vi vandt for dig«, stod der, og dermed fik spillerne sendt en hilsen til den karantæneramte Slagelse-træner Anja Andersen, der fulgte kampen på et fjernsyn et eller andet sted i Danmark. Viborg aldrig foran Herfra kunne hun se en ekstremt lige kamp, hvor Slagelse under kyndig udskiftningsledelse af klubbens direktør, Henrik Dudek, mod slutningen fik vist, at sjællænderne lige havde lidt mere at byde på end et godt fightende Viborg-hold. Slagelses individualister - specielt Carmen Lungu - sled ganske enkelt Viborg op, og derfor kunne sjællænderne til sidst hive stikket hjem i et opgør, hvor det havde været mest rimeligt, at det var endt uafgjort. Viborg havde ganske vist noget sværere ved at få scoret end Slagelse, og jyderne var ikke på noget tidspunkt foran i kampen. Omvendt var Slagelse aldrig foran med mere end tre, så da Viborgs Henriette Mikkelsen små fire minutter før tid fik udlignet til 25-25, fornemmede den propfyldte stadionhal, at det kunne ende med jysk sejr, hvilket kun fyrede endnu mere op under stemningen. Hørlykke: Svært uden Anja Men sejr fik de ikke. Ikke mindst fordi Slagelse råder over verdens bedste målvogter, norske Cecilie Leganger, der med et hav af klasseredninger - ikke mindst i de intense slutminutter - var en af årsagerne til, at det blev Slagelse, som tog det første stik i et opgør, der var berettiget til prædikatet 'Topklasse'. »Det var en ekstremt hektisk kamp. I anden halvleg har Viborg overtaget i et kvarter hen mod slutningen, inden vi alligevel får hevet det hjem til sidst. Vi havde svært ved at finde løsninger gennem hele kampen, men jeg synes, vi står godt i forsvaret, og så havde vi alligevel lige det der skulle til i den anden ende«, jublede Slagelses Rikke Hørlykke til DR efter kampen. »Selvfølgelig var det svært at holde styr på tingene uden Anja. Men vi havde forberedt os så godt, vi kunne, da Anja jo var med på taktikmøderne, og så måtte vi bare trække på den rutine, vi har fra de kampe, vi tidligere har spillet på det her niveau«, sagde Hørlykke. Lørdag mødes de to hold igen, når der er returmøde i Slagelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























