Kritik Viborg tæt på finalen i Champions League

Lyt til artiklen

Håndboldkvinderne fra Viborg HK er godt på vej i finalen i årets Champions League i kvindehåndbold.

Lørdag eftermiddag blev det en overraskende storsejr på 31-26 over det spanske hold Astroc Sagunto fra Valencia.

Kampen startede dog nogenlunde jævnbyrdigt, og efter et mindre overtag til Viborg midtvejs i første halvleg tog det danske hold lidt for afslappet på tingene lige inden pausen, hvor en Viborg-føring på 12-10 blev ændret til spansk pauseføring på 13-12.

Spanske problemer
Spanierne havde store problemer med at trænge igennem i anden halvleg, hvor Viborg var uhyre tændt fra start.

Kampen ændrede sig drastisk, og en Viborg-føring på 20-17 efter 10 minutter blev stille og roligt udbygget.

Spanierne hang med hovedet, og det superoffensive forsvarsspil kunne ikke stoppe Viborgs spillere, der kom let til scoring.

Syv mål lød Viborgs forspring på, inden spanierne fik pyntet lidt på det.

/ritzau/

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her