Begge stald Politikens heste er i aktion på Charlottenlund Travbane på søndag d. 5. november. Mille Risk skal ud for Thomas Fischer i et såkaldt præmieløb for toårsheste. Hun starter sammen med jævnaldrende Mathilde Diavolo (Jens Simoni) hundrede meter efter de almindelige deltagere i et prøveløb kl. 12.15.
Mille skal ikke løbe rigtig stærkt. Hun skal gennemføre distancen 2100 meter på en kilometertid mellem 1 minut og 28 og 1 minut og 32 sekunder i gennemsnit, og hvis hun kan det uden galopture til diskvalifikation, har hun indtjent en præmie på 2.000 kr., som naturligvis går med i lodtrækningen til generalforsamlingen til næste år.




























