Mille Risk træner fortsat godt hjemme på gården hos Thomas Fischer og kommer på søndag d. 17. december på Charlottenlund-banen for at gå to heats over 2000 meter. Det første kommer til at foregå i træningsvogn, det andet for sulky. Hun er blevet betydeligt mere fokuseret på jobbet efter at Thomas har forsynet hende med et lukket hovedlag. Hun skal efter planen gå de to heat sammen med en staldkammerat. Arbejdet kommer sikkert til at foregå kl. 11 eller lidt efter.
Kipketer har overstået sin behandling og træner godt i sandet for rytter Dorte. Han skal på Skovbo-banen i løbet af den kommende uge, hvor Steen Juul vil køre et arbejde med ham, hvorefter han (altså Kipketer) vil blive kigget i halsen af dyrlæge.




























