Dagens vedholdende regnvejr over Roland Garros i Paris giver danske Caroline Wozniacki en ufrivillig fridag i French Open.
Den vil hun blandt andet benytte til at være tv-kommentator til en række af de tenniskampe, der i dag måtte udskydes og derfor skal afvikles, før hun igen skal i ilden.



























