Ana Ivanovic vandt sin første Grand Slam-titel, da den serbiske tennisspiller vandt finalen af French Open i Paris 6-4, 6-3 over russeren Dinara Safina.
Dermed fik andenseedede Ivanovic, der i tredje runde slog danske Caroline Wozniacki ud, revanche for finalenederlaget sidste år til den nu pensionerede belgier, Justine Henin og samtidig sin første sejr i en Grand Slam-turnering.



























