Det blev til lige ved og næsten for den danske golfspiller Thomas Bjørn i European Tour-turneringen Deutsche Bank. I et dramatisk omspil tabte han til Padraig Harrington fra Irland, der allerede om torsdag lagde sig i spidsen af turneringen. Men de seneste to dage ramte Thomas Bjørn virkelig storformen og gik banen i henholdsvis 65 og 63 slag. Søndag lavede danskeren hele ni birdies, og stod dermed for den bedste runde i hele turneringen. På trods af nederlaget i omspillet formåede Thomas Bjørn dog alligvel at se lidt humoristisk på duellen med ireren. »Det var på tide, at han fik en sejr«, siger Thomas Bjørn på turneringens officielle hjemmeside. Han hentyder til irerens andenplads i sidste uge, hvor det var 19. gang, at Harrington måtte tage sig til takke med en andenplads. Det fornemme resultat indbringer danskeren en pengepræmie på godt 2,2 millioner kroner og et avancement på pengelisten, Order of Merit, fra nummer 58 til en plads i top 10. Dårlig dag for Mads Vibe Mads Vibe Hastrup, der lørdag viste storspil, kunne ikke følge med på finaledagen og sluttede på en samlet 20. plads sammen med blandt andre Søren Kjeldsen efter at have gået banen rundt i én over par. Anders Hansen sluttede som nummer 44 efter en dag på det jævne én over banens par. Samme antal slag brugte Steen Tinning, der sluttede på en 56. plads. Sydafrikaneren Retief Goosen sluttede på en tredjeplads, blot ét slag efter Thomas Bjørn og Padraig Harrington, der begge sluttede med 19 slag under par efter de fire runder. Med sejren rykker Padraig Harrington op på førstepladsen af pengelisten foran Ernie Els. Golffænomenet Tiger Woods, der havde håbet en tredje sejr i træk i den tyske turnering sluttede på en delt 29. plads ti slag under par.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.