En helt rutinemæssig sejr for Rafael Nadal betyder, at den 22-årige tennisspiller bliver den blot tredje spanier til at indtage verdensranglistens placering som nummer et.
Nadal besejrede i nat Nicolas Lapentti fra Ecuador i kvartfinalen ved en ATP-turnering i Cincinnati med cifrene 7-6 og 6-1. Og det betyder, at Roger Federer efter fire et halvt år som nummer et må forlade sin plads på tennistronen senest 18. august eller måske allerede mandag, hvis den spanske tenniskomet vinder turneringen i amerikanske Cincinnati.



























