»Det her kan vi ikke være tjent med. De har haft alle muligheder for at få lavet en god bane. Vi har ikke lyst til at ende, som andre speedwaykørere gennem tiderne er endt«.
Ordene tilhører den danske speedwayverdensmester Nicki Pedersen, som sammen med sin landsmand Hans Andersen går ud med en hård kritik af den bane, som ifølge planen i aften skal bruges til at afvikle sæsonens sidste grand prix i Gelsenkirchen. Banen er ganske enkelt for farlig og dårlig, mener kørerne.




























