Dansk travsports største løb for de yngste heste, Opdrætningsløbet med en førstepræmie på 175.000 kr., gav søndag eftermiddag i Charlottenlund sejr til feltets ældste træner, den 70-årige nordjyde Bent Ole Pedersen.
Vinderen var hingsten Okay Bee, kørt til sejren af Aalborgs Flemming Jensen, der som regel er gæstekusk bag Bent O. Pedersens heste, når det handler om storløb.




























