To af dansk travsports allerbedste sejrsheste går i kamp om store præmier i den kommende uge.
Steen Juuls sejrssluger Korvet Klintholm med 28 sejre i 38 starter er storfavorit i Sølvdivisionen lørdag eftermiddag i Halmstad, hvor den igen bliver kørt af Thomas Uhrberg. Går det efter spillernes vurdering, vinder hesten nye 125.000 skr. ved sin sjette sejr i det svenske V75-spil, og så når sæsonindtægten op på 653.900 kr.



























