Landstræner Jan Pytlick kunne ånde lettet op, da han fandt ud af, at det danske landshold i kvindehåndbold skal møde håndboldlilleputterne fra Portugal i to kvalifikationskampe om retten til at komme med til VM i december 2009.
»Jeg synes, at det er en god lodtrækning. Rent styrkemæssigt synes jeg, at det er en meget fornuftig lodtrækning. Og det skal forstås sådan, at det er en modstander, vi skal kunne slå og derfor komme til VM«, siger Jan Pytlick til Ritzaus Bureau.



























