Den danske Vancouver Canucks-spiller Jannik Hansen skal det kommende år spille på hold med en af ishockeysportens allerstørste navne.
37-årige Mats Sundin har efter en pause på et lille halvt år valgt at genoptage sin karriere.
Svenskeren har skrevet en etårig kontrakt med Vancouver Canucks, som efter 4-3-sejren over Edmonton sagde farvel til en anden af spillets evergreens, Trevor Linden. Den 38-årige har valgt at stoppe karrieren med øjeblikkelig virkning.




























