Dansk travsport indledte sæson 2009 med ti væddeløb i Charlottenlund søndag eftermiddag, og spillerne blev sat på alvorlige prøver fra V5-spillets start.
Det blev indledt af Ken Ecce, der med otte heste foran sig i to volter stort set kunne gennemføre til sejr via et løb i inderbanen med Ilka Way. Rundt om og foran galoperede heste på stribe, så han inden længe sad bag den førende Nice Girl (Henrik Lønborg).
Favoritten Kelly Hall havde svært ved at komme i omdrejninger og galoperede fastlåst 400 meter før mål, mens det stod Ken Ecce frit for at vente med angrebet så længe, som han ønskede. Sejren blev sikker til odds 16,81.




























