En gentagelse af sidste års triumf ved Super Series-turneringen i Malaysia rykkede torsdag et skridt nærmere for Tine Rasmussen.
Med en sejr på 21-15, 20-22 og 21-19 over Hwang Hye Youn fra Sydkorea sikrede den danske badmintonspiller sig således adgang til kvartfinalerne, hvor Beiwen Zhang fra Singapore venter.
Landsmanden Peter Gade er også kvartfinaleklar efter en sikker sejr på 21-7, 21-8 over Chetan Anand fra Indien. Næste opgave for Gade bliver Liew Daren fra Malaysia.



























