Travsportens største løb under rytter, Prix de Cornulier på distancen 2700 meter, rides i morgen eftermiddag på Vincennes-banen i Paris med en førstepræmie på 350.000 euro eller 2,6 millioner kroner.
Montésporten eller ride-travsporten foregår i øvrigt efter de samme regler som travløbene for sulky, hestene bliver diskvalificeret ved galop, men i forhold til galopløbene er ride-travsporten lidt mere venlig over for rytterne, idet hestene rides med en vægt på 67 kg.




























