Når den 91. udgave af den belgiske cykelklassiker Flandern Rundt afvikles i begyndelsen af april, bliver det uden den legendariske brostensmur Koppenberg, som i 1987 gjorde Jesper Skibby verdensberømt på grund af den barske skæbne, der overgik ham, og så sent som i år havde en skræmmende indflydelse på løbets afvikling.
På et pressemøde i Belgien meddelte arrangørerne, at Koppenberg er sløjfet fra ruten i 2007.




























