Spanieren José Enrique Gutierrez, der i den forløbne sæson fremstod som den store overraskelse, da han var nærmest til at true Team CSC’s Ivan Basso i Giro d’Italia, men kort efter suspenderedes af sin arbejdsgiver Phonak som mistænkt for at være impliceret i den spanske dopingaffære Operacion Puerto, er klar til at genoptage aktiviteterne i 2007.
Den 32-årige spanier har nemlig ligesom sin landsmand og tidligere Phonak-holdkammerat Ignacio Gutierrez i den kommende sæson fået job på det mindre italienske mandskab LPR Androni, der styres af en af den professionelle cykelsports mest drevne sportsdirektører Davide Boifava.





























