Den tidligere verdensmester i professionel sværvægtsboksning, Mike Tyson, der har indstillet karrieren, men stadig forsøger at spinde guld på sit navn i opvisningskampe, har tilsyneladende fortsat problemer med at holde sig på den rette side af loven.
I hvert fald er den 40-årige amerikaner nu kommet alvorligt på kant med myndighederne i Maricopa County, Arizona, efter at han kort før nytår var tæt på at kollidere med en politibil.



























