Med seks sejre blev Jacob Moe sidste sæson den mest vindende danske landevejsrytter i løb på den internationale terminsliste, og i øjeblikket er den 32-årige veteran i det københavnske seksdagesløb i fuld gang med at dokumentere både sin alsidighed, og at formen så langt fra er sat over styr.
Den foreløbige kulmination på Jacob Moes stærke indsats i Ballerup Super Arena kom i aftenens første jagt, da han triumferede sammen med sin stærke tyske makker, den fem år ældre Andreas Beikirch.




























