Han jagtede endnu en dobbelttriumf, men på den afsluttende 162 km lange etape fra El Burgo de Osma til Soria i Vuelta a Castilla y Leon måtte forårets mest spændende skikkelse på den internationale cykelscene, Alberto Contador (Discovery Channel), trods alt nøjes med at modtage hyldesten som samlet vinder.
Få hundrede meter fra mål, netop som en udbryderkvartet havde lidt den bitre skæbne at blive hentet efter 157 km i front, forsøgte Contador sig på den let stigende opbløsstrækning med et fremstød i jagten på etapegevinsten for anden dag i træk.




























