Den tidligere landsholdsspiller Jesper Krone, der i de seneste sæsoner med succes har arbejdet i BK Amager, bliver ny cheftræner i den traditionsrige basketballklub Sisu i næste sæson.
Sisu stræber målrettet efter et comeback i den absolutte top i Basketligaen, og derfor er der taget en række initiativer, som involverer flere forhenværende elite- og landsholdsspillere.




























