Med en tid på 53,85 sekunder i indledende runde af 400-meter-konkurrencen ved indendørs-EM i atletik i Torino løb Sara Slott Petersen her til formiddag en ny dansk rekord hjem.
Tiden var kun hurtig nok til tredjepladsen i heat fire, hvor kun de to hurtigste kvalificerede sig til semifinalen senere fredag.




























