Det er kun de rigtigt store travstjerner, der kan gå op i eliteklassen med bevarelse af en sejrsprocent på 50% eller mere, og faktisk har vi i Danmark vel ingen bedre end Korvet Klintholm (sejrsprocent 75%) og Inzaghi (56%), der mødes søndag eftermiddag i Charlottenlund.
De to heste hører til de få 'udvalgte', der er i stand til at tjene store penge i international udenlandsk konkurrence, og når otteårige Inzaghi har tjent 1,4 millioner kr. og syvårige Korvet Klintholm 1,2 millioner kr. i karrieren, så har de begge hentet omkring en million uden for landets grænser.



























