Derrick Rose er født og opvokset i Chicago, og har altid været fan af Bulls i hjembyen. Før indeværende sæson begyndte 20-årige Rose så også at spille professionel basketball i NBA-klubben.
Og det med så stor succes, at Chicago Bulls-spilleren er blevet kåret til årets nye spiller i NBA eller 'rookie of the year', som den prestigefulde titel hedder i USA.




























