Svømmefænomenet Michael Phelps, der ved OL i Beijing svømmede sig til otte guldmedaljer, var i nat i bassinet for første gang siden guldfesten i den kinesiske hovedstad.
Siden hjemkomsten fra Beijing har Phelps været i stormvejr, da en fotograf fangede ham i at ryge hash til en fest hjemme i USA. Phelps indrømmede efterfølgende fadæsen, og blev idømt tre måneders karantæne. Foruden karantænen kostede det ham også en lukrativ sponsoraftale med morgensmadsproducenten Kellogs.



























