En maj morgen 1788 ankom galophingsten Messenger med skib til Amerika sammen med tre andre fuldblodshingste. Historien fortæller, at de tre andre var ret medtagne efter rejsen, mens Messenger travede rundt på dækket med tre staldmænd omkring sig. I onsdags landede et fly fra USA i Amsterdam med travhestene Enough Talk og Buck I St. Pat, der blev kørt videre til Stockholm. Enough Talk er indehaver af den absolutte verdensrekord for en travhest, og Buck I St. Pat har verdensrekorden for hopper på de 1.000 meter-baner, man benytter i Skandinavien. De to amerikanere er taget til Europa for at kæmpe i det mest prestigefyldte sprinter-væddeløb i travverdenen, Elitloppet i Stockholm, om en førstepræmie på 3 millioner svenske kroner i kamp med den europæiske elite. Hingsten fra 1788 var galophest og de to nutidige er travere. Men selv om de to racer absolut ikke kan konkurrere hverken i trav eller galop mod hinanden i dag, og selv om der er 221 år mellem de to rejser, er der alligevel en snorlige sammenhæng mellem de to begivenheder. Messenger var af guldrandet fuldblod, og inden for seks generationer i hans stamtavle var de tre orientalske hingste, der skulle blive grundlaget for fremtidens væddeløbere i både galop og trav: Darley’s Arabian, Godolphin Arabian og Byerly Turk, der var importeret til England i perioden 1689-1728. Indavl så det batter Messenger blev importeret som fuldblodsavlshingst til galop, men hurtigt viste det sig, at hans krydsninger med hopper af blandet amerikansk køre-race gav blodlinjer, der fik succes i både landevejens trav-væddekørsler og på de allerførste travbaner, der blev oprettet på den tid. Man kender til en halvmilebane i Harlem i New York fra 1806, og herfra har man også viden om heste, der kunne trave en mile (1.609 meter) med en fart af 30 kilometer i timen. På den tid gik det endnu at kombinere med fuldblod, men det foregik også i travavlens vugge. Messenger og hans afkom blev kombineret på kryds og tværs, og tre generationer senere fremkom Hambletonian 10, der havde Messenger som oldefar i direkte linje og sandsynligvis også som tipoldefar yderligere tre gange – i hvert fald to gange gennem mormor One Eye, der havde Messenger både som morfar og farfar. Indavl så det batter. Alligevel blev Hambletonian 10 den ’største’ hingst i USA’s travavl. Han fik 1.333 afkom i perioden 1851-1871 og tjente 308.600 dollar til ejeren, der havde købt ham sammen med moderen Charles Kent Mare for blot 125 dollar. En bedækning kostede til sidst 500 dollar – omkring 1870! Hambletonian 10 fik en masse fine afkom, og det er efter ham, USA’s største travløb er opkaldt. Hans søn, Dexter, satte verdensrekord med en gennemsnitlig kilometertid på 1 minut 25,3 sekund i 1867 og illustrerer, at avlsarbejdet havde haft stor succes, da man nu kunne præstere en fart på 42,2 km/t. Og så til den snorlige sammenhæng med nutidens amerikanske travere. Import af amerikanske travere Følger man såvel Enough Talk som Buck I St. Pat tilbage i stamtavlen, først i hingstelinjen, far, farfar, farfars far osv., ender man hos Hambletonian 10 og dermed Messenger efter henholdsvis 17 og 19 generationer. Man kan dokumentere, at Messenger findes i hvert fald fra 6.000-8.000 gange i hver af de to hestes stamtavler. Indavl – måske, men så er der altså også plads til en million navne i en stamtavle, hvis man går 19 generationer tilbage. Selvfølgelig er vi da ’alle’ efterkommere af Christian IV, selv om det er de færreste, der kan dokumentere det. Stambogsmæssigt er der mere styr på hestene. Overalt hørte man om de amerikanske kilometertider, og en livlig import af amerikanske travere foregik allerede til Danmark omkring år 1900, hvor travbanen i Charlottenlund havde eksisteret et tiår. Fremgangen var voldsom. I perioden fra 1867 til hundrede år senere blev farten hævet fra ca. 42,2 km/t til 50,3 km/t. Det var også i dette tidsrum, at sulkyerne fik pneumatiske ringe (cykeldæk med luft i ca. 1893), og så fik farten et nyt ekstra skub opad, når hestene kunne få flyvende start bagved startbilen, der kom til Danmark i 1952. Greyhound og Tarok I denne periode løb verdenshistoriens vel nok bedste travhest, når man vurderer over for samtiden. Det gjaldt den amerikanske Greyhound med en kilometertid på 1:11,6 fra 1938, mens alle tiders danske hest Tarok løb 1:13,8 ca. 40 år senere i slutningen af halvfjerdserne. At Tarok med en sådan tid ikke havde kunnet være med i dag, hvor Korvet Klintholm har dansk rekord 1:11,2, er jo en helt anden sag. Nu løber selv begynderne så stærkt, at de i princippet kunne have vundet alle DM-løb indtil Tarok-æraen. Inden for de sidste 50 år har ny teknik som ’frossen sæd’ demokratiseret avlsarbejdet og gjort det muligt overalt på kloden at få afkom efter verdens bedste hingste til en pris, som mange har været villige til at betale. Måske 50-300.000 kr. pr. føl for de bedste hingste. Sulkyer forbedret Det kan være en af forklaringerne på, at travhesten har kunnet opnå rekordforbedringer på 5-10 procent i denne periode, mens galophesten næsten har stået i stampe. Her er det nemlig ikke tilladt at bruge frossen sæd, hvorfor priserne bliver derefter, og hvorfor ’spredningen’ af sæden udebliver. En succesrig bedækning ved stjernehingstene koster her det tidobbelte. Andre forklaringer på travets fremgang er forbedrede sulkyer med ideel vægtfordeling, så hesten ikke skal løfte, men kun trække, og bedre travbane-anlæg med doserede (hævede sving), mens den øgede videnskabelighed i forbindelse med foder og træning jo burde komme både galop og trav ligeligt til gode. Spørgsmålet om den lille eller store mistanke om doping bliver altid bragt på bane, når der tales om væsentlige forbedringer af verdensrekorden i forskellige sportsgrene. Men de i tabellen anførte heste er i hvert fald alle blevet testet efter sejren og er gået fri med en negativ test. Til gengæld ville det franske fantom Jag de Bellouet have figureret både med den hurtigste vindertid i Elitloppet (1:09,4) og med en toptid (vistnok 1:12,3) i Prix d’Amérique, hvis han ikke var blevet diskvalificeret fra disse to løb i 2006.