Tiger Woods behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok til næste termin. Det amerikanske golffænomen er nemlig med en årsindtægt på den lune side af 500 millioner kroner verdens bedst betalte idrætsmand.
Det er Sports Illustrated, der har lavet en opgørelse over USA's 50 mest vellønnede idrætsmænd og samtidig lavet en liste over de 20 højest lønnede i resten af verden.




























