Caroline Wozniacki måtte knokle hårdt, men det lykkedes i dag danskeren at holde sin seedning som nr. 1 og bane sig vej til finalen i Swedish Open i Båstad. Lørdag skal danskeren på sin 19 års fødselsdag for første gang møde spanske María José Martinez Sánchez.
LÆS ARTIKEL Wozniacki: »Jeg er på hjemmebane i Sverige«
Semifinalemodstanderen, den rutinerede italiener Flavia Pennetta, viste, at hun havde masser af gruskampe bag sig, da hun gjorde det svært for sin modstander at styre spillet. Wozniacki tog dog første sæt 6-3 efter at have tabt sit indledende serveparti, og det lignede den lige vej til finalen.



























