Konen til den tidligere bokseverdensmester Arturo Gatti er blevet tilbageholdt af politiet på et brasiliansk feriested mistænkt for mordet på sin mand.
Gatti blev lørdag fundet død på et hotelværelse i Porto de Galinhas i det nordøstlige Brasilien, og ifølge politiet er han blevet kvalt med remmen fra en taske, som blev fundet på gerningsstedet.



























