Det var total beherskelse fra Inzaghi og Jeppe Juel i travets DM-opgør på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.
Parret var storfavoritter i løbet og nød naturligvis respekt hos konkurrenterne, men hvad havde de også at stille op, efter at Inzaghi og Juel kort efter start havde bemægtiget sig føringen foran Home Blåbjerg og Christoffer Eriksson, der naturligt nok ikke skulle i en krævende duel om kommando.




























