Simon Gerrans, 29-årig australier, er manden der puster Team Saxo Banks trumfer i nakken i Post Danmark Rundts samlede klassement. Og netop på en etape som den forestående fra Århus til Vejle kan Gerrans meget vel tænkes at spolere det danske mandskabs satsning på at score hattrick efter Matti Breschels triumf i Rebild Bakker og Nicki Sørensens i Århus. Flotte klassikerresultater For selv om ryttere som Matti Breschel og Jakob Fuglsang har demonstreret, at de besidder kvaliteterne til at være med helt fremme i den krævende finale, har Simon Gerrans leveret tilsvarende beviser på eksplosive klatrevner Alene hans placeringer i forårets Ardenner-klassikere, Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège – 7, 8 og 6 – indikerer, at han kan blive meget svær at slippe af med i den med spænding imødesete afslutning i Vejle. Cervélo ene om at udfordre Saxo Bank Samtidig er Gerrans kaptajn på det eneste mandskab, Cervélo Test Team, som har vist sig i stand til at udfordre Team Saxo Bank i den aktuelle styrkeprøve. Havde det ikke været for den schweizisk baserede trup, er det svært at se, hvem der skulle komme i vejen for hjemmebanefavoritternes totale triumftog. Cervélo forsøger imidlertid og har med Gerrans og den unge tyske mester Martin Reimer været med helt fremme på de hidtidige to etaper. Flot sejr i Tour de France Gerrans er en lille hidsig fighter, der hævder sig glimrende ikke mindst i kuperet terræn, og han ansås for oplagt deltager på Cervélos Tour de France-mandskab, men blev vraget. Sidste år udmærkede han sig i det franske gigantarrangement med sejren på den vanskelige 15. etape fra Embrun til Prato Nevoso, hvor han slog til efter et langt udbrud og henviste spanieren Egoi Martinez og amerikaneren Danny Pate til de følgende placeringer. Højdetræningslejr i stedet for Tour I denne sæson diskede han op med en tilsvarende bedrift på 14. etape i Giro d’Italia. Efter cirka 160 km i udbrud tog han chancen på den sidste, hidsige stigning, og det bragte ham til mål 12 sek. foran den nærmeste rival, italieneren Leonardo Bertagnolli. Gerrans regnede stensikkert med, at han havde erobret en plads på Cervélos Tour-mandskab, men blev forbigået. I stedet tog han i højdetræningslejr for at forberede sig til den resterende del af sæsonen, hvor de overordnede mål er Vuelta a Espana og VM. Men allerede nu synes han at høste frugten af disse forberedelser, og selv om han næppe formår at markere sig blandt de bedste på enkeltstarten i Roskilde i morgen aften, kan han blive hovedpersonen sidst på eftermiddagen i Vejle. Professionel siden 2005 Simon Gerrans opnåede efter flere tilløb professionel kontrakt med det franske Ag2r i 2005. Han havde i 2003 kørt for det norske Team Ringerike, og mod afslutningen af det år optrådt på prøve på et portugisisk mandskab, uden at det førte til noget. I stedet fortsatte han i 2004 på det franske amatørhold Nantes, og her fik de franske sportsdirektører øjnene op for ham. Har vundet hjemlandets to store etapeløb I sin første sæson som professionel hentede han fire sejre og sluttede bl.a. som samlet vinder af hjemlandets næststørste etapeløb Herald Sun Tour. Året efter fulgte han op med succes også i det største, Tour Down Under, og i alt er han noteret for 13 sejre i pointgivende løb i sin professionelle karriere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























