Caroline Wozniacki er oversidder i første runde af denne uges WTA-turnering i tennis i Cincinnati, og derfor kunne hun nøjes med at se på, da det skulle afgøres, hvem hun skal møde i anden runde.
Duellen stod mellem canadiske Aleksandra Wozniak og spanske Carla Suarez Navarro, og den faldt ud til førstnævntes fordel. Wozniak, der ligger nummer 39 på verdensranglisten, vandt sikkert 6-3, 6-0 i en kamp, der lige nøjagtigt varede en time.



























