For blot tre år siden var Sverige en af verdens bedste atletiknationer.
Carolina Klüft, Christian Olsson, Stefan Holm eller en anden svensker på blå-gul æresrunde var et velkendt indslag ved de store mesterskaber. Faktum er, at Sverige efter årtusindskiftet erobrede flere guldmedaljer ved VM og OL end alle andre lande, hvis man ser bort fra atletikstormagterne USA og Rusland.






























