Det kinesiske badmintonfænomen Lin Dan lagde i dag nye alen til sin status, da han som den første singlespiller nogensinde vandt VM for tredje gang.
I finalen i Hyderabad besejrede 25-årige Lin Dan uden problemer sin landsmand Chen Jin 21-18, 21-16 efter en kamp, der som frygtet var blottet for nerve og intensitet, og som på ingen måde fik de cirka 2000 tilskuere op af sæderne.



























