Den svenske travhest Torvald Palema var helt overlegen i Åby Store Pris i Gøteborg lørdag eftermiddag. Med kusken Åke Svanstedt sejrede den i begge de to heat og hjembragte en førstepræmie på 1,5 millioner SEK.
Dermed har Torvald Palema haft en helt eventyrlig sæson med sejre i de tre store svenske sprinterløb, Elitloppet i Stockholm, Åbergs Memorial i Malmø og nu Åby Stora Pris. I alt har hesten startet ti gange, vundet syv sejre og har tjent otte millioner SEK i år.




























