Århus Elite - selskabet bag fodboldklubben AGF - dropper sine hold i håndbold, basketball, badminton, florball og dans efter en årsrapport, der viser et underskud på hele 43,5 millioner kroner sammenlignet med et plus på 100.000 kroner sidste år.
Det betyder blandt andet, at Århus Elite i løbet af regnskabsåret 2009/10 vil finde nye ejere til håndboldklubben Århus GF, basketballholdet Bakken Bears samt Århus Elite Badminton.



























